placeholder image

Særligt tilrettelagt supervisionsforløb til nyuddannede socialrådgivere & Samtaleforløb til forældre, tidligt forebyggende indsatser, jvf. Barnets Lov §30 samt støttende indsatser §32.

Målgruppen er forældre, der oplever at have prøvet mange forskellige ting for at fremme trivslen hos både dem selv og deres barn/børn; men uden forandringen sker.

Formålet med forløbet vil altid være, at forældrene gennem samtalerne vil få en forståelse og accept af hinandens måder at være forældre på samt styrke deres egne kompetencer; mindske uoverensstemmelserne mellem dem i forhold til opdragelse af barnet/børnene, så de igen kan få en hverdag med færre konflikter.

Samtalerne tager udgangspunkt i familier, hvor forældrene oplever udfordringer i forældrerollen eller i deres parforhold i en sådan grad, at både de og deres børn ikke trives.

Samtalerne vil foregå i vores lokaler i København medmindre andet aftales. Samtalerne afholdes med udgangspunkt af 2 socialrådgivere.

Vi tilbyder også supervision til nyuddannede socialrådgivere med fokus på at være ny på en arbejdsplads og på Arbejdsmarkedet.
Formålet med forløbet vil være at sikre en god opstart og trivsel hos den nyuddannede socialrådgiver.

Det er et særligt tilrettelagt forløb, som kan uddybes ved nærmere henvendelse.

Vi har qua vores mange år som socialrådgivere med udsatte familier, erfaring med mange forskellige problematikker og udfordringer, og dermed en høj grad af fleksibilitet, i forhold til at benytte os af den tilgang og metode, som opgaven kalder på.

Vi er naturligvis åbne for andre typer udfordringer og problematikker, kontakt os endelig, så vi sammen finder frem til det forløb, der giver bedst mening. 

SKRIV TIL OS HER